Uvaner og At Leve

Uvaner og At Leve

Jeg har gennem påsken pådraget mig en afskyelig uvane. Når det er sent, meget sent, vi taler efter kl. 12 her, man er stadig oppe og man laver ting og man drikker diverse. Kroppen er ikke et uendeligt rum som man kan fylde i, som ham fyren fra Beatles sagde, “All Things Must Pass”, og det kan hænde at en trang til at forløse sig fremkommer. Det er som sagt sent, og klokken mange. Resten af huset sover, og de klager ofte når de er vågne, at lyde går rent igennem væggene og gulvene, så at bruge toilettet og skylle ud ville være direkte hensynløst, en rigtig klam, egoistisk handling. Så man leder efter alternativer, og nu ved jeg ikke om jer, kære læsere, men jeg er udstyret med både højde og en længde, og et af kælderrummene er der en vask at finde. Den sidder højt på væggen, men man kan stå ved, og så kan man, som det svinagtige menneskedyr man er, fri sig selv for kroppens spild, og man kan stå der og urinere ud i vasken. Fy fanden. Det er ikke et livets højdepunkt(er), som man står der, ganske udstillet for hvad der lurer i mørket ude for vinduet. For at gøre det lidt bedre for en selv finder man på undskyldninger, i, kære læsere, kan finde en sådan et sted ovenover vil jeg mene (jeg korrekturlæser ikke). Så har man det helt ok med at gøre sådanne ting, som en vagt i en udryddelseslejr, der bare følger ordrer. Så er det accepteret og man kan komme videre.

Ja, jeg ved, det ikke er lækkert at læse om, og det er noget værre noget at komme stillende med efter så lang tid uden opdateringer. Det er denne fandens dorskhed, dovenskaben der overmander en og opsluger al produktivt man kunne have i gang. Over påsken har den haft nærmest frie tøjler. Nok har jeg ikke skrevet her på bloggen eller øvet mig på det der er godt for mig at øve, men jeg har, fanden tage mig, set rigtigt meget Friends, hele fire sæsoner! Så har man haft en god påskeferie sammen med onkel Amerika. Jeg ved ikke hvor det skal hen.

Men nok om alt muligt ligegyldigt. Jeg har forsømt noget for længe, nemlig brevkassen, det har Jeg fået flere henvendelser om, jeg har ladet mange vente i lang tid, nu skal det ske, at endnu et spørgsmål skal blive besvaret.

Fra en vis herre fra Vietnam kommer der dette:

“Dear August Answers

What is the one place in the world you wish you lived in?
 
// Regards”

 

Vi er sandelig gået ‘international’, eller? Ok, ok. Ærligt talt har jeg ikke tænkt så meget over det at flytte til andre lander og steder. hjeg synes det går meget fint for mig her i lille Danmark. Men om jeg skulleflytte nogetsteds hen, så tror jeg da, jeg ville flytte ind til en ordentligt stor by. Nu har man levet langt størstedelen i en lille fiskerby med lidt over 5000 indbyggere, så det ville være sjovt med noget andet, noget større. Prøve bylivet, måske storbylivet endda. Men et enkelt sted i verden jeg vil bo kan jeg virkelig ikke komme på. Så det bliver altså ikke et helt fyldestgørende svar. Desværre.

 

Så fik man smidt en masse tegn og ord ud på nettet igen. Det er en sjov følelse. At skrive en masse lort og sende det ud til alle jer. Og nogle af jer læser det måske også? Skøn tid. Og vil man gøre den endnu skønnere, kan man sende mig spørgsmål ved adressen augustsvarer@gmail.com . Så kan det hænde, jeg svarer på det her.

Hyg jer. 🙂 :): )

 

Advertisements