Morgenstress

Her for nogle dage siden havde jeg afsindigt travlt om morgenen. I hvert fald i en stund.

Jeg vågnede ved at min morgenalarm gik i gang, min mobiltelefon larmede så frygteligt. Det var ikke til at holde ud.  Skærmen viste 6:15. Det var heller ikke til at holde ud. Jeg var en hel halv time forsinket i min morgenrutine! Fy fanden! Straks satte mit sind i gang, forsøgte at finde ud af hvad der stadig kunne nås. Morgenbadet måtte man springe over, det her tøj kan godt holde en dag på kroppen til.  Og hvad var dagens fag?

Ja, hvad var dagens fag? Hvad skulle jeg medbringe? Hvilken dag var det nu? Dagen før var vist torsdag, nej, det var da vist fredag. Og hvad skal man så have med på en lørdag? Hvad skal man have med sig til gymnasiet? Det tænkte jeg på mens jeg tog den et par bukser på, og et par sokker også.

Da gik det op for mig. Jeg stod i den dunkle belysning  og hjertet hamrede vildt. Tankerne der før suste rundt i mit sind stoppede brat totalt op. Det var jo lørdag, for helvede.

Det kom som en lettelse, men det førte også noget andet med sig. Et raseri, eller i hvert fald en mopsethed. Det, der ellers skulle have været en hyggelig lørdagsmorgen var blevet totalt ødelagt, så jeg smed bukserne, ikke sokkerne. Overvældet af morgenstress styrtede jeg ned i dvale på bedste manér, lige ned i sengen.

Det var da ellers en sjov hændelse, eller?